Multifunktionel arealanvendelse
Better Energy arbejder med flere initiativer indenfor multifunktionel arealanvendelse i mange af vores solcelleparker.
Beskyttelse af grundvandet
I hele Europa er der behov for at beskytte grundvandskilder, der er under pres på grund af landbrugets udledning af næringsstoffer. Forvaltning af solcelleparker efter økologiske principper kan hjælpe med at beskytte grundvandskilder, hvis de er placeret over eller i nærheden af særlige vandinteresser.
Fåregræsning
Græsning med får blev indført som en måde at holde græsset kort i parkerne. Fårene får ly fra solpanelerne og frisk græs, og landmændene får åbne områder til deres dyr. Men for mange får kan være en udfordring for biodiversiteten, fordi de foretrækker at spise blomster frem for græs. Færre blomster giver færre insekter og fugle, så vi overvåger antallet af får i parkerne og udvikler mere biodiversitetsvenlige græsningsordninger.
Græsning med store dyr
Græsning med store dyr er en væsentlig del af de fleste naturlige landskaber og naturtyper. Det bidrager til mangfoldige levesteder. Græssere, som køer og heste, spiser selektivt planter. Dette påvirker strukturen og diversiteten, og skaber et mosaikmønster af forskellige højder, arter og planteområder, hvilket giver habitatsnicher for en bred vifte af plante- og dyrearter. Tilstedeværelsen af græssere skaber også andre vigtige mikrohabitater, såsom ekskrementer og kadavre. Dette er en naturforvaltningstilgang, der skaber gode resultater for biodiversiteten, men kræver meget plads. Derfor implementerer Better Energy det kun i nogle få udvalgte parker.