Udenrigsminister Anders Samuelsen på besøg hos Better Energy

Michael Vater and Anders Samuelsen,

Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, mødtes med Michael Vater fra Better Energy. De diskuterede Better Energys kommende udenlandske aktiviteter.

Michael Vater kunne fortælle at vores mål er at tilbyde grøn strøm på markedsvilkår som alternative til traditionelle energiformer, herunder kul og atomkraft. Et væsentlig middel til at nå vores mål er, at Better Energy har ”alt under et tag”, vi ejer hele værdikæden.

I Danmark er vi så priviligeret, at vi kan vælge at erstatte sort strøm med grøn strøm. I udviklingslande er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem sort og grøn strøm, men nærmere et spørgsmål om at have adgang til strøm overhovedet – hele tiden.

Teknologien er nu moden til, at vi på en og samme tid kan hjælpe udviklingslandene, give et godt afkast til investorerne samt skabe flere danske vidensarbejdspladser.

 

Meeting Michael Vater and Anders Samuelsen

Anders Samuelsens besøg i Resilience House skal ses i lyset af Danmarks nye eksportstrategi. Han lyttede interesseret til de muligheder, Better Energy ser for flere vidensarbejdspladser som er en af målsætningerne i Danmarks 2030-eksportstrategi.

En ny eksportstrategi skal være medvirkende til at fordoble eksporten af dansk energiteknologi i 2030. Anders Samuelsen fremhæver, at globaliseringen er en fantastisk mulighed for en lille, åben økonomi som den danske. Men det kræver, at vi hjælper de danske virksomheder med at få adgang til de rigtige markeder, hvilket udenrigstjenesten kan hjælpe den danske energisektor med.

Visionen er, at Danmark skal forblive foregangsland og udnytte sin styrkeposition på energiområdet med henblik på mindst at fordoble eksporten af energiteknologi fra ca. 70 mia. kr. i 2015 til over 140 mia. kr. i 2030.